Om Foreningen for Visuel Ordblindhed

Hvem er vi?

Vi er et fællesskab for alle, der lever med visuel ordblindhed – og for jer, der støtter dem. Uanset om du selv har visuel ordblindhed, er forælder, pårørende eller ven, så er du kommet til det rette sted. Vores mål er at udbrede viden, skabe stærke fællesskaber og kæmpe for bedre vilkår for alle med visuel ordblindhed.

Vores formål

1. At støtte og fremme trivsel, fællesskab og rettigheder for personer med visuel ordblindhed.

2. At udbrede viden om visuel ordblindhed i samfundet gennem informationskampagner, foredrag og samarbejde med relevante organisationer.

3. At arbejde for bedre forhold og støtteordninger til visuel ordblinde i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, herunder rådgivning til skoler, virksomheder og offentlige myndigheder, og ultimativ anerkendelse af visuel ordblindhed som handikap på lige fod med fonologisk ordblindhed.

4. At yde økonomisk støtte i form af uddeling af legater til borgere i en særlig vanskelig situation, herunder blandt andet til visuelt ordblinde og deres pårørende.

Bestyrelsen og team

Mød vores passionerede team, der brænder for at gøre en forskel.

Frederik Kristian Pedersen

Forperson

Jeg er bestyrelsesforperson i foreningen og arbejder som IT-chef, derudover har jeg mit eget IT konsulent firma.

Min datter er konstateret svært ordblind og gennem forskellige initiativer, fandt vi ud af at hun nemt kunne afhjælpes gennem visuelordblindheds-initiativer.

Hendes udfordringer ligger primært i at ordene “hopper og danser” dog med fonetiske udfordringer også. Visuelordblindhed er ikke et indsatsområde og derfor tilbydes der ingen initiativer herfor i undervisningen, så jeg kæmper for at få Visuelordblindhed på dagsordenen , så personer med udfordringer som min datter føler sig hørt og forstået.

Claus Petersson

Bestyrelsesmedlem; Kasserer

Ved en tilfældighed kom jeg gennem mit virke i elektronikbranchen i efteråret 2024 over en teknologi, der helt kan bringe visuelle ordblindes udfordringer ned på nul. At se og opleve, hvilken ændring
ny viden og teknologi kan skabe, giver daglig energi til at kæmpe for anerken-delse af deres oversete udfordring. Overraskelsen har dog været forbavsende i forhold til den manglende åbenhed for ny viden, der kan ændre livet for så mange, at det er værd at kæmpe for. Mit motto: Det giver absolut ingen mening, at ordblinde med visuelle udfordringer ikke skal tilbydes hjælp, når den findes.

Amalie Norton Holmstrup

Næstforperson

Jeg er selv ordblind, og blevet mødt af manglende forståelse og fordomme om, at jeg ikke kunne lære. Derfor brænder jeg for, at alle med læsevanskeligheder bliver mødt med forståelse og de rette redskaber. I foreningen vil jeg kæmpe for mere viden, åbenhed og rumlighed så vi kan nedbryde fordomme og skabe bedre hjælp. For ingen skal føle sig dumme, bare fordi de er ordblinde. Min styrke er, at jeg forstår det indefra og tør sige det højt.

Harry Gjerulff Jensen

Bestyrelsesmedlem

Jeg har arbejdet i efterskoleverdenen i godt og vel 30 år, heraf de seneste 10 år på Ryå efterskole, som er en ordblindeefterskole. Jeg er ofte stødt ind i problematikker, der ikke umiddelbart kunne afhjælpes med de daglige ordblindeværktøjer! Det kunne meget vel henføres til Visuelle udfordringer! Mit store ønske er, at alle, såvel børn som voksne, gives muligheden for at forbedre deres mulighed for at kunne læse!

Mine mange år som lærer, har lært mig meget om, hvordan børn griber deres situation an i det daglige arbejde.

Julie Bonnor

Bestyrelsesmedlem

Beskrivelse

Thomas Kolstad

Bestyrelsesmedlem

Jeg er bestyrelsesmedlem i foreningen.
og er far til en 14-årig med visuel ordblindhed, som længe kæmpede med læsning. Først med Lexilens faldt brikkerne på plads – teksten stod endelig stille.
Det blev tydeligt, at der findes flere typer ordblindhed, som skal anerkendes.
Jeg kæmper for større viden og åbenhed blandt fagpersoner. Tidligere har jeg været formand i en stor forening. Jeg arbejder til daglig som selvstændig og tænker i kreative løsninger.
Mit mål: At give børn som min søn bedre forudsætninger for at lykkes.

Lene Burchardt Jensen

Bestyrelsesmedlem

Jeg er bestyrelsesmedlem i foreningen og arbejder som projektleder. Gennem 20 år som skoleleder har jeg mødt elever, der fortalte, hvordan bogstaverne hopper og danser – lidt som i Gummi-Tarzan. De visuelle læsevanskeligheder har gjort indtryk, og jeg brænder for at skabe større forståelse. Jeg har erfaring fra bestyrelsesarbejde både i foreningsregi og skoleverden – og kæmper for, at alle børn får en fair chance for at lære at læse.

Merete Langeland

Suppleant

Jeg har mangeårig erfaring som skoleleder og projektleder og har opbygget en solid forståelse for bestyrelsesarbejde i både foreningsliv og uddannelsessektor. Frivillighed har gennem hele min karriere været en drivkraft – blandt andet i rollen som formand for Frivilligcentret i Rebild, hvor jeg har arbejdet for at styrke engagement, fællesskab og lokalt medejerskab. I dag driver jeg mit eget kursus- og konsulentfirma med fokus på udvikling af inkluderende læringsmiljøer og faglig opkvalificering i uddannelses-sektoren. Mit mål er at sikre, at ingen lades i stikken på grund af deres forudsætninger – men i stedet gives mulighed for at lykkes på egne vilkår.

Sanne Krogh

Suppleant

Jeg er konsulent i en virksomhed. Med en baggrund i både undervisning og sundhedssektoren – på tværs af region og kommune – har jeg opnået en bred for-ståelse for menneskers forskellige behov. I mit daglige arbejde møder jeg mange, der lever med visuel ordblindhed, og det har givet mig en dyb indsigt i deres udfordrin-ger og potentiale. Jeg brænder for at få visuel ordblindhed anerkendt på lige fod med fonologisk ordblindhed. Det er afgørende, at alle former for læse-vanskeligheder mødes med forståelse, respekt og den rette støtte.
Jeg ønsker at bidrage til øget synlighed, bedre forståelse og stærkere støtte til mennesker med visuel ordblindhed.